Christian Scott @ Tiny Desk

Jazz er lidt musikkens grøntsager for mig; jeg ved der er så meget godt derude og jeg ved jeg ville have godt af at lytte lidt til det også, men jeg er dårlig til at få gjort det ind imellem. Heldigvis følger jeg Tiny Desk Concerts, der for noget tid siden havde besøg af trompetisten Christian Scott. Og er du vimmer, hvor kan han spille!

Jeg har altid godt kunnet lide at lytte til nogle af klassikerne nogle gange. John Coltrane, Miles Davis, Dizzy Gillespie, hvilket godt kan gøre jazzen til en lidt uddateret genre, men der er heldigvis folk derude, der stadig spiller Jazz og stadig gør det godt, og en af dem er trompetisten Christian Scott.

Tiny Desk Concerts er et fedt koncept, fordi det lige netop er så småt. Den intime stemning bliver fanget, og der er ikke noget fancy lys eller stor lydproduktion til at underbygge musikken. Det er bare musikere, der kommer ind og spiller, som var det på din lokale café eller en åben plads en sommerdag. Så når nu dagene bliver koldere er der her lidt at varme sig på.

Skriv et svar