Musikken i mit liv

TEinaCDP Cover

De fleste, der kender mig, ved, at musik spiller en stor rolle i mit liv og min hverdag. Ifølge min last.fm-profil hører jeg 14 sange om dagen i snit. Og det tal ved jeg er lavt. For jeg har et anlæg på mit kollegieværelse, som jeg tit bruger til at høre CD’er. Jeg er måske lidt en døende race, når jeg fortæller at jeg godt kan lide at købe, se og høre CD’er. Indrømmet, jeg får slet ikke gjort det så tit som jeg gerne ville (det kan vi vel takke senere tiders lettilgængelighed af streamingtjenester for), men ind imellem bliver det til noget. Og jeg har efterhånden fået en okay CD-samling op at køre af en fattig studerende at være. En CD-samling, som jeg efterhånden i noget tid har været på en form for rejse igennem.

Det sidste halvandet års tid har jeg prøvet at høre en ny CD hver uge. Det foregår sådan, at jeg kan sætte mit anlæg til at vække mig med musik fra den CD, der sidder i, og så lader jeg den køre ud mens jeg render og gør mig klar til den dag, der venter mig. Den netop forgangne uge har et af mine yndlingsalbums været i anlægget, og det vil jeg gerne fortælle dig, kære læser, om.

Explosions in the Sky – The Earth Is Not A Cold, Dead Place

Dette album fra 2003 har næsten altid holdt en særlig plads hos mig. Da jeg var 14-15 år gammel begyndte jeg rigtigt at opsøge nyt musik selv, og det er blevet til store og små bands fra hele verden. Størstedelen af min musik var diverse metalgenrer, men ind imellem var der et album eller to, der stak fuldstændig ud fra mængden. Som af en eller anden grund hang ved mig. Og lige præcis det var hvad The Earth Is Not A Cold, Dead Place gjorde. Post-Rock-genren har aldrig været en, jeg gik særlig meget op i, men der var noget ved det her album, der fangede mig. Især nummer 3, Six Days At The Bottom Of The Ocean, fangede mig. Der var noget ved det flotte og rodede lydbillede, der bare sad. Og viste sig at skulle sidde i mange år. Selv den dag i dag kan jeg godt finde på at smide albummet på til en lang, rolig togtur eller en stille aften, hvor jeg kan sidde og kigge ud på gadelyset.

Men netop dette album er også et godt eksempel på hvorfor jeg godt kan lide at købe albums. For for mig er de rigtig mindeværdige albums dem, der har noget ekstra over sig. Det kan være en hel historie, som lyriske eller musikalske temaer tager os igennem, og det kan som i dette tilfælde være “rammen” for musikken, der er visuelt flot. Jeg har taget nogle billeder at mit eksemplar, som jeg gerne vil vise jer. Albummet er, som alt hvad Explosions in the Sky laver, instrumentalt, og der er derfor selvfølgelig ingen sangtekster at printe i booklet’en, men det skal ikke afholde en fra at give en visuel oplevelse.

TEinaCDP Cover

TEinaCDP Åben

TEinaCDP Åben Booklet

Jeg synes det er et helt utroligt flot cover, CD og booklet. Men nu er ugen som bekendt slut, og næste uge byder på Fever Ray’s selvtitlede album. En helt anden kategori, men det sker jo nogle gange, når man systematisk og alfabetisk går igennem al ens musik. Jeg håber snart at kunne vende tilbage med nogle højdepunkter samt vende tilbage til nogle af mine favoritalbums, jeg allerede har fået hørt.

Skriv et svar