Mutemath – Odd Soul

Mutemath’s album Odd Soul fra 2011 er et af de albums, jeg næsten ville overveje at redde med ud af en brændende bygning. Jeg havde faktisk i lang tid ikke hørt noget til Mutemath siden jeg snuste til dem tilbage i, hvad, 2005-6 stykker eller sådan noget? Lige pludselig så jeg dem ved et tilfælde spille Typical i Letterman, og så besluttede jeg mig for at snuse lidt til dem igen, og siden da har jeg bare været fanget!

Deres selvtitlede debutalbum, som Typical er fra, er udmærket, men hvis du har tid til at blive blæst tilbage af et utroligt stærkt album, så kan jeg ikke anbefale deres tredje album, Odd Soul, nok. Deres seneste album Vitals er også godt, men det er jeg overbevist om at vi nok skal nå til en anden gang. I denne omgang skal du sætte dig tilbage (jo før, des bedre) og nyde Deluxe-versionen af Odd Soul, der har 3 bonus-numre, der bestemt også er et lyt værd.

Skriv et svar