Ukendt Kunstner – Forbandede Ungdom

Man kan vel næppe have hørt dansk musik de sidste 5 år uden at have hørt Ukendt Kunstner – jeg har i hvert fald ikke kunnet komme udenom dem trods det faktum at jeg næsten aldrig hører radio og oftest selv opsøger ny musik udfra hvad jeg allerede her hørt. Derudover har jeg altid været en sucker for et velproduceret album, og der er Forbandede Ungdom er bestemt ingen undtagelse.

Det er efterhånden nogle års tid siden min gode ven Stephen introducerede mig for Ukendt Kunstners debutalbum Neonlys, der også blev modtaget med stor ros fra flere kanter, og hip hip-duoen modtog da også P3 Talentet-prisen i 2014 i kølvandet på udgivelsen af Forbandede Ungdom, der peakede som nummer to på den danske albumhitliste.

Alting/Ingenting var Ugens Uundgåelige på P3 i marts 2014, men der er op til flere rigtig gode numre på albummet, der for mig byder på en bred vifte af forskellige numre fra en intense åbner på Begyndelsen over den Nørrebro-blærerøvede radiobasker Stein Bagger og til slutnumrene Englebarn og Kjærlighed, der ovenpå en intens lytteroplevelse efterlader dig med en følelse af at det hele nok skal gå i sidste ende.

Skriv et svar