Don’t cry for me, Europa League

Endnu en torsdag aften, endnu en dansk fadæse i Europa League. Og FCK, der ellers havde budgetteret med Champions League, måtte igen erkende at de ikke engang er gode nok til at vinde en Europa League-kamp på hjemmebane mod gruppens nuværende toer. Roland Nilsson tror stadig på avancement, og man kan vel ikke fortænke ham i hans ukuelige optimisme. Problematisk bliver det dog, når man ser på kampprogrammet.

I næste runde står topbraget i gruppen, når aftenens bødler fra Hannover tager forbi Liège, mens FC København må nøjes med et bundbrag (hermed også noteret at alle kampe kan kaldes for “-brag”) i Poltava; noget, der allerede lugter langt væk af semi-sibirisk kulde og muffedisser. I den sidste runde spiller Hannover Niner-seks så hjemme mod Vorskla Prügelknabe mens FC Klodsmajor får væltet de sidste brikker i tårnet med en afklapsning foran eget publikum med et besøg fra det frygtede flamske fodboldhøjland. Jeg har udtænkt følgende scenarier for at FCK kan gå videre i Øv-ropa League a.k.a. Det Forjættede Land (hvis man er Brøndby-fan) (bemærk i øvrigt at alle scenarier kræver at FCK besejrer både de slaviske bolddrenge og de belgiske bødler):

  • Standard Liège slår Hannover 96 på hjemmebane (ikke usandsynligt, vil jeg dog sige til trods for at den omvendte kamp var en langgaber af en 0-0′er), mens Vorskla i sidste runde spiller med musklerne og skaber chokket i Hannover som ethvert sovjetmandskab altid formår.
  • Hannover 96 slår Standard Liège. Så skal FCK bare slå Lianerne (det udtryk er vedtaget indtil et lingvistisk fagligt korrekt alternativt demonym fremstilles). Med minimum 4-0, vel at mærke.
  • Hannover og Standarden spiller uafgjort. Så skal Vorskla bare hente point i Niedersachsen, mens FCK skal vinde over de onde belgiere (forvent masser af kommentatorsnak om UEFA-koefficienter, som ingen fodboldseere i fodbolddanmark forstår, men som til gengæld for kommentatorerne til at lyde kloge). I dette scenarie er sejrens størrelse underordnet, så mon ikke Dame N’Doye sender en 1-0-føring i nettet i 67. minut, hvorefter Liège scorer to?
Konklusionen på dette må ganske enkelt være at Roland Nilsson enten ikke har læst sin lektie eller er desillusioneret. Ring til psykiateren, CV. Og til frisøren, nu du alligevel sidder ved telefonen.
This entry was posted in Generelt. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>