U for Effort

Bøgen spejler ikke længere sin top i bølgen blå. For vort gamle Danmark bestod i den grad ikke i går. De dumpede med et brag. Og hvor bøgen ikke spejler sig, er der nok nogle, der ovenpå gårsdagens genklangende fiasko har brug for for alvor at kigge sig i spejlet og vurdere sig selv en ekstra gang. For den vare, U/21-spillerne besluttede sig for at se skulle sælge, ser mange af dem nok ud til at være ved at brænde inde med.

Fremtidens superstjerner, som de blev kaldt af U/21-slutrundens officielle motto, havde i to kampe med højt humør og sprudlende spil gjort A-landsholdet til skamme, men i går mod Island U/21 formåede de at få hele Danmarks bankende fodboldhjerte til at gå fra rask puls til totalt hjertestop på sølle to minutter.

Without further ado, her er min vurdering af Keld Bordinggaards foretrukne startopstilling på den famøse 7-trins-skala:

Formation: 4-5-1 (den der famøse mellemting mellem 4-2-3-1 og 4-3-3)

Andersen

Wass – Zanka – Bjelland – Boilesen

Jensen – Povlsen

Kadrii – Eriksen – Jørgensen

Bille

Målmand: Mikkel Andersen, Reading F.C.: 12. Jeg havde fuldstændig nærmest forventet at FC Midtjyllands Jonas Lössl skulle starte på mål, da Lössl har stået flot i Superligaen, mens Andersen har nydt en tilværelse som anden-tredjemålmand i engelske Reading, der spiller i den næstbedste række og med nød og næppe missede oprykningen til Premier League i den forgangne sæson. Andersen var for mig en uforbeholden fornøjelse at se på. 4 af de 5 mål, han lukker ind, er som følge af forsvarsfejl (åh jo, dem kommer vi til), og det sidste er på et drøn af en kaliber, der ville kræve en stærkt mindeværdig redning for at holde ude. Generelt tog Andersen alle de bolde, han skulle, og et par ekstra (en fænomenal refleksredning i første halvleg mod Island).

Forsvar: Daniel Wass, Brøndby IF/S.L. Benfica: 4. Når der er brug for at bemærke at en spiller ikke begik nogle markante fejl, så ved man hvor meget præstationen har sejlet. Wass spillede godt uden at markere sig voldsomt hverken positivt eller negativt, hvilket sandsynligvis skyldes at han blev afprøvet både som højre back og højre wing. Fortsætter han sin imponerende vækst efter sommeren, når han spiller for portugisiske Benfica, så er han i den grad en værdig arvtager for Lars Jacobsen eller Dennis Rommedahl på A-landsholdet, alt efter hvilken position han vælger at specialisere sig på.

Mathias “Zanka” Jørgensen, FC København: -3. “Zanka”, der angiveligt fik sit kælenavn fra en af passagererne på det famøse jamaicanske bobslædehold (video), udtalte inden slutrunden at han “ikke kan afvise et skifte her til sommer”, men efter de tre indsatser, han har lagt for dagen, skal han ikke regne med at komme udenfor Superligaen i denne sæson. Zanka stod for mindst én alvorlig personlig fejl i hver kamp, og i flere af tilfældene er det Bjelland, der må redde kastanjerne ud af ilden for den unge FCK’er. Derudover virkede Zanka usikker under pres, og var mange gange tøvende med spillet frem i banen (det bliver til et par driblinger og en lang fejlaflevering eller en for langsom bold tilbage til Andersen). Morten Olsen har udtalt at han ikke vil benytte Zanka på A-landsholdet uden rutineret støtte i form af Daniel Agger eller Bo Svensson, og over den sidste uge har Olsen får bevist sin pointe ganske fint uden at gøre noget som helst selv. Zanka dumper med et brag, kort sagt.

Andreas Bjelland, FC Nordsjælland: 10. Når Zanka skabte ravage i den danske defensiv, så var Bjelland rigtig god til at cleare boldene og afværge trusler, og det er måske mest af alt takket være FCN-forsvareren, at Danmark ikke lukkede flere mål ind. Ydermere en god boldfordelende midterforsvarer, der i mange af spillets facetter minder mig om Daniel Agger, hvilket ikke er helt skidt. Agger er dog en del skarpere end Bjelland på modstanderens banehalvdel, men det kan man vel ikke klynge Bjelland op på.

Nicolai Boilesen, AFC Ajax: 4. Boilesen fik i foråret sit gennembrud i den Hollandske storklub Ajax, hvor han er holdkammerat med Christian Eriksen. Boilesen, der i sommers skiftede en tilværelse som Brøndby-spiller ud med den hollandske talentfabrik, virkede svær at hægte af defensivt, men manglede noget af den tyngde og arbejdsstyrke i angrebet, der er så nødvendigt i 4-3-3 formationen (som 4-5-1 bliver til, når man kontraangriber som landsholdet prøvede på i mange tilfælde), og som også er kendetegnet for det totalfodbold, Ajax ofte praktiserer. En jævn præstation, der lod meget at ønske offensivt, men virkede som det bedste valg defensivt.

Midtbane: Bashkim Kadrii, OB: 7. Kadrii var en af Danmarks bedste mod Island, hvilket selvfølgelig ikke siger meget om OB-talentet. Kadrii fightede for boldene, løb for holdet og hjalp til både offensivt og defensivt, begge to på et for hans rolle acceptabelt niveau. Synes dog han spiller bedre på venstre wing, hvor han også holder til til hverdag i OB.

Mike Jensen, Brøndby IF: 7. Jensen leverede den fra Brøndby velkendte fighter-indsats, og stod for i mange tilfælde at bryde modstandernes spil, en opgave han udførte uden at skuffe. Var dog anonym i momenter, men i det mindste ikke hele kampe som…

Kasper Povlsen, AGF: 00. Hvem? Var han på banen? Ja, det var han, faktisk i hele 193 af 270 mulige minutter. Lige over 3 timer! AGF’eren var fuldstændig anonym i alle tre kampe, og leverede egentlig ikke meget andet end et par vundne hovedstødsdueller i Island-kampen efter vi var kommet bagud med to mål og alt alligevel var tabt. Jeg ved, jeg får et par AGF-fans på nakken for at sige det her, men Kasper Povlsen var bare ikke god nok til U/21-landsholdet.

Nicolai Jørgensen, Bayer 04 Leverkusen: 4. Fremtvang et straffespark og leverede et pragtmål mod Hviderusland, ellers var der ikke det store over endnu en spiller, der fik et meget pludseligt gennembrud. Ville meget gerne have set Jørgensen i front ved siden af Nicki Bille, da de på den måde måske kunne have skabt nogle chancer for hinanden.

Christian Eriksen, AFC Ajax: 00. Skulle jeg vurdere Eriksen udfra mine (og resten af Danmarks) forventninger til den tidligere OB-midtbanespiller, havde -3 ikke været nok. Men fjernes de forventninger, var det ikke en fuldstændig utilgivelig præstation. Bevares, han er under pres af modstanderen i alle kampene, og han scorer da. Men! Målet kommer af en returbold på et straffespark, han ikke selv har kæmpet sig frem til. Det er nok det “billigste” mål, man overhovedet kan score. Eriksen havde generelt rigtig mange dårlige afleveringer og var langt fra det niveau, der gav ham en plads i Danmarks VM-trup i sommers.

Nicki Bille Nielsen, Villarreal CF: -3. Danmarks nok bedste spiller i den meget omtalte Toulon-turnering (hvor de danske ungdomsspillere gjorde rigtig god figur og startede den hype, der siden da omgav U/21-landsholdet) var ganske enkelt alt for uskarp og alt for ivrig efter at vise sig frem, drible uden om mostandere og score, hvilket virkede til at hæmme hans spil meget. Bille prøvede og prøvede, men hans iver blev kun omsat til dårlige førsteberøringer og tomgang i angrebsspillet, og generelt virkede han til at have bedst af en anden angriber, til at støtte ham.

Træner: Keld Bordinggaard: 00. Nøjagtig som hans kollega på A-landsholdet, Morten Olsen, virkede Bordinggaard for uvillig til at eksperimentere, selv når man har lukket to mål ind på to minutter. Udskiftningerne faldt for sent i kampen, og støtten af en ekstra angriber kom mod Island først efter 87 minutter, og det er simpelthen bare alt for sent, når man på det tidspunkt har været bagud i ca. en halv time. Som før nævnt virkede Nicki Bille til at have brug for støtte på kanterne mange gange, hvilket han også havde i FC Nordsjælland i form af to meget angrebsivrige wings (Tobias Mikkelsen og Rawez Lawan som oftest). Både A- og U-landshold mangler en skarpretter oppe forrest, og det er for mig en af de ting, der er alfa og omega for at en 4-5-1/4-3-3-formation kan fungere.

Så for at gentage opstillingen og opsummere karakterer:

Andersen: 12

Wass: 4 – Zanka: -3 – Bjelland: 7 – Boilesen: 4

Jensen: 7 – Povlsen: 00

Kadrii: 4 – Eriksen: 00 – Jørgensen: 4

Bille: -3

Bordinggaard: 00

Snit: 3,0. Bestået med hiv og sving, og kun på grund af 90 minutters godkendt indsats (med et enkelt udfald) mod Schweiz og overbevisende spil mod Hviderusland, for Island-kampen var en ren fadæse.